Brobygning - for dig i 9. eller 10. klasse
Hvad oplever du?

Vi har sammensat et program til dig som kommer fra 9. eller 10. klasse. Du vil møde forskellige lærere og fag, der er karakteristiske for HF. Du vil opleve forskellige undervisningsformer, og du får lov til at være med i en helt almindelig HF-klasses undervisning. Du kommer selvfølgelig også til at opleve stemningen og livet uden for klasselokalet på skolen. Du vil møde vores elever, og opleve, på tæt hold, hvordan det er at gå på Holbæk HF.

Mødetid og forberedelse

Vi ser frem til at møde dig her på skolen - vi mødes første dag i kantinen.

 

Hvis du skal være her ved os mandag og tirsdag skal du møde kl. 8.30-14.10.

 

Skal du være ved os tre dage så skal du møde

Onsdag kl. 8:30-14:10

Torsdag kl. 8:30-14:10

Fredag kl. 8:30-11:55

 

Når du møder på skolen, får du udleveret et skema for brobygningsforløbet. Du får udleveret materiale løbende i de enkelte timer.

Medbring papir og skriveredskab - og du må også meget gerne medbringe din computer

 

Mad og drikke

Spisepausen er fra kl. 11.55-12.20

Du kan købe sandwich, varm mad, frugt og diverse drikkevarer mv. i skolens kantine. Læs mere om kantinen her

Studieregler og sygdom

Der er mødepligt til brobygningsforløbet. Hvis du er syg, så skal du give din egen skole besked, samt sende en mail til os på brobyg@nvsvuc.dk 

 

Skriv i mailen: at du er syg, dit fulde navn, og hvilken skole du kommer fra

 

Der gælder de samme regler for dig som for skolens øvrige elever; herunder god omgangstone og fraværsregistrering. Læs om vores værdier her

Find vej

Adresse

Holbæk HF, Slotshaven 5, 4300 Holbæk.

 

Hvordan kommer du frem?

Cykel: Der er cykelstier til og fra Holbæk HF, og du kan stille din cykel i skolens cykelskur.

Tog: Stå af på Holbæk station og gå eller tag bus til skolen - hvis du går til skolen tager det ca. 15 minutter.

Bus:  BUS 530, 560 fra Holbæk Station. Stoppested: Lundemarksvej (ved Slotshaven Gymnasium).

Afgangstider finder du på rejseplanen.dk.

 

Læs på ungdomskort.dk om rabatordninger for unge. Du kan evt. få dækket en del af dine transportudgifter til og fra skole.

Tilgængelighed

Skolen er indrettet med handicapvenlige adgangsmuligheder, inklusive elevator mellem etagerne.